| |
Efter jeg havde gennemgået kurset på Statens Søfartsskolen i Esbjerg; startede min karriere til søs, jeg søgte forskellige rederier, det første jeg
hørte fra var "Masutten", hvor jeg fik tilbudt hyre, som messedreng ombord på et
af deres ældre skibe
S/S Fylla, det var bygget på Kjøbenhavn's Flydedok & Skibsværft i 1906.
Fylla var en
gammel kulbrænder en af de sidste under dansk flag, jeg mener det var det ældste
søgående skib i "Den Danske Handelsflåde".
Kamre..
i sådan et gammelt skib boede dæksbesætningen under bakken, med
kakkelovn, som ikke altid kunne varme dvs være tændt når der var dårlig
vejr, fyrbøderne boede under pooppen, hvor der også var en locker,
hvor man opbevarede øl og sodavand, det var et hårdt arbejde for en
dreng at slæbe kasser hen over agterdækket, der var jo 50 i kasse
dengang.
Officererne boede midtskibs i hver sit kammer, kokken og jeg boede i
hver sit, men vi havde så kaldet hamonikakøjer, det vil sige at jeg sov
i overkøjen, men i mit eget kammermed kokken i underkøjen.
Arbejde som dreng.
Arbejde som messe/kahytsdreng i så gammelt et skib, som Fylla var en
oplevelse i sig selv, når ser tilbage på det i dag, arbejdstiden i søen,
jeg blev purret ud kl. 0315, der skulle pures ud og serveres i
officersmessen til 4 -8 vagten og ligeledes til den afgåede vagt, så
kunne Petter gå til køjs igen, for at blive purret kl. 0600 igen, nu
skulle der gøres kamre rent, og nu skulle en ny vagt have morgenmad,
dagen gik med skiftevis rengøring, bakstørn, der var mange måltider i
løbet af en dag, jeg havde et par timer fri efter middag.
Bakstørn og rengøring var et kapitel for sig, hvor vi i dag er bare lukker op for det varme vand, foregik
det med en pøs under et steamrør, jeg
kan ikke huske hvordan, det var, når vi badede, hvis gjorde det.
Opbevaring af vores mad var også
anderledes, jeg er ikke sikker på at fødevarerkontrollen i dag ville
godkende det, på brodækket havde vi en stor kasse en isboks, hvor man
opbevarede vores kød jeg tror op til en måned, det var ikke en fryser,
men kølingen fore gik med isblokke, som blev pakket sammen med kødet,
men selvfølgelig en forbedring i forhold til til tidligere tids
salttønder. Kabyssen var naturligvis, som alt andet ombord kulfyret, så
det var et en anderledes job kokken havde, men der var dejligt varmt i kabbyssen, det benyttede vagten sig også af om natten, når det var koldt
på dækket.
Deippe,
Frankrig.
Den sidste plads på
SS Fylla’s rejse, efter 50 år under dansk flag var Deippe i Frankrig.
Pladsen som så husker jeg ikke meget om, men jeg havde et par
oplevelser, som jeg aldrig glemmer ved ankomsten kaldet høkeren på mig,
vi havde naturligvis været temmelig længe i søen, Fylla sejlede jo ikke
så hurtigt, når det gik helt vildt, kunne den komme op på 8 mil med vind
og strøm med.
Nå men høkeren kaldte, smut lige op til bageren og køb noget
franskbrød, de havde jo ikke andet.
Det er jo en kendt sag fra småskibene at sende yngste mand iland for at
købe brød, så man kan læse på posen, hvor man var ankommet til, men i
det tilfælde var vi kommet til rigtige plads
Jeg havde aldrig været i Frankrig tidligere, sproget havde jeg
naturligvis heller ingen kendskab til, men jeg gik iland og jeg fandt
naturligvis også en bager og de havde naturligvis kun FRANSKBRØD så med
fakter og fingersprog fik jeg købt det ønskede, besætningen blev
naturligvis glad for at få friskbagt brød.
På det tidspunkt var det ikke almindeligt at drikke så meget vin, som i
dag, men nu var vi kommet til Frankrig, som jo var vines moder, skulle
officererne naturligvis have vin til maden, hvad var mere
nærliggende end at sende messedrengen i land for at købe det, så jeg
blev udstyret med en flaske og besked om at gå på det nærmeste værtshus
for at købe vin, så vidt jeg husker, fik jeg flasken fyldt, hvad prisen
var husker jeg ikke, men det var mit første besøg i Frankrig
Jul til søs
(link)
Nord-Østersøfart.
Vi sejlede i Nord / Østersøfart,
første rejse var til Gävle i Sverige efter props til minerne i England,
efterfølgende lastede vi kul til Næstved, vi havde en meget hård tur på vej
hjem over Nordsøen, der var flere skibe, som var i havsnød, Gerda Toft* forliste
lillejuleaften i den sydlige del af Nordsøen, ved Helgoland
Vi havde også havari, som det gamle skib
det var, havde vi styremaskinen stående midtskibs med kæder på dækket, så med
dækslast af kul satte kæderne sig fast og dæksbesætningen måtte rigge nødwirer hen
over dækslasten, men vi klarede det.
Skipperen sagde til mig efter vi ankom til Næstved :" Petter det var lige ved at
blive både din første og sidste rejse ", så alvorligt var det.
Skippere overvejede på et tidspunkt, om han skulle beordre alle mand på
broen, men vi kom helskindet til DK.
Det var en hård start på livet til søs, at mønster i sådan en gammel slæde,
med bakstørn i messen og rengøring på officerskamrene, under land hjalp jeg til tider fyrbøderne
med lempe kul, så vi var godt sorte af alt det kul såvel til fyr, som last.
Den sidste rejse gik til en lille
plads i Belgien, som hedder Boom, hvorfra vi rejste hjem, Fylla var blevet solgt
til et rederi fra Belgien. På den sidte rejse under dansk flag sejlede Fylla med
den formidable fart 8 knob/time.
I 1955 tog det 24 timer at rejse til Danmark fra
Belgien. |
|