Letmatros - Matros

En uge efter var der bid  jeg fik tilbud, at mønstre M/S Danfjord, som lå i Amsterdam, vi lastede til Canada, derfra  lastede vi scrap til Europa.
Danfjord blev chartret af Zim Line, Israel til fart på West Africa, med cement ned, vi losning på kysten foregik i store joller, roet af 8 - 10 store kraftige negere, jollerne kunne laste ca. 1800 kg cement, så der skulle mange joller til losse et skib med ca. 8000 tons. (Surfboat Museum) 
På kysten mønstrede vi et hold crew-boys*, som stod for alt losning og lastning på kysten på en slaveligende kontrakt, de boede på dækket/lasten på egen kost m. m. Efter at have losset, gik vi rundt på kysten for at laste logs back to Israel.
Da charteren udløb, gik vi til Sortehavet og lastede til Nordeuropa og derefter til Nakskov, for at dokke, hvor jeg afmønstrede nytårsaften 1958.

Syg i land.

På en af rejserne på Vestafrica blev jeg syg, vi lå i Lagos, Nigeria, jeg følte mig dårlig og henvendte mig til 1. styrmand, skibets læge vi blev i fællesskab enig om det var bedst at jeg blev sendt til læge, hvilket naturligvis fandt sted med agentens mellemkomst, jeg mødte på den opgivne adresse, hvilket viste sig at være en klinik, som servicerede de lokale, det var en temmelig mørk herre muligvis en læge. som stillede diagnosen, hvad han kom frem til kan jeg ikke huske, men jeg fik udleveret en flaske med et eller andet hvidt væske i, som skulle kurere min sygdom, da jeg kom ombord henvendte jeg mig til styrmanden med min "medicin", han mente lige, som jeg at det så lidt under-ligt ud, han henvendte sig derfor endnu en gang til agenten, nu kom jeg til en ny læge en europære, så snart han så mig, blev jeg erklæret syg med "Guldsot", jeg blev henvist til et af de lokale europæiske hospitaler, ved ankomsten til hospitalet blev jeg indlagt på en stue med 12 lokale mørke herrer, det protesterede jeg over, vi var vel nok mere eller mindre racistiske indstillede på det tidspunkt, hospitalet kontaktede agenten, jeg blev flyttet til en enestue, med udsigt til en dejlig have samt floden som går op til Lagos, her fik jeg alle tiders behandling, jeg fik naturligvis den medicin som skulle gøre mig rask. Jeg fik hver dag besøg af de lokale Røde Kors søstre, som kom med blade og underholdt mig, en ekstra service var en af portørerne, som tilbød at gå til købmanden for mig, så jeg også kunne få min daglige ration af øl, men jeg havde en formodning at gulsot og øl måske ikke var den bedste kombination, så det holdt jeg mig fra.

Efter endt behandling skulle jeg udskrives, jeg blev indlogeret i et lille hotel i nærheden af havnen og det lidt sjove kvarter og skulle vente der til der afgik en flyver til Freetown, hvor jeg skulle mønstre  Danfjord igen. Efter et par dage gik det så til lufthavnen, hvor jeg skulle med et fly, det viste sig at være en Dakota DC 3, en af de meste brugt maskiner under 2. verdenskrig og derfor meget brugt til passagertrafik i den 3. verden, det viste sig også at være en tvivlsom oplevelse at flyve med sådan en maskine, vi lettede nogenlunde planlagt, men efter en halv times flyvning blev der meddelt at der var problemer med motoren, så vi måtte vende om for at reparere, anden gang kom vi af sted og frem til Freetown, hvor jeg blev indlogeret på et hotel et par dage indtil Danfjord ankom og jeg mønstrede igen, jeg havde håbet den var sejlet, så de havde været nødt til at sende mig hjem, men sådan gik det ikke.

Stowaway.

I slutningen af 1950'erne var der ikke så mange flygtninge fra Africa, men på
en af vore rejser på vej fra den africanske vestkyst, dukkede der et par unge drenge op, som havde gemt sig ombord, jeg kan ikke huske hvilken havn, men det må have været efter Freetown, hvor vi havde landsat vores crew-boys, som havde været med rundt på kysten. De to store drenge ønskede, at komme til GB, hvor de troede, der var en fremtid for dem. Vi sejlede ikke på nordeuropa, så den mulighed var der slet ikke, jeg husker ikke, hvor de kom iland, det var nemlig meget besværligt, der var ingen lande der ønskede at tage mod illegale indvandrede. De blev naturligvis sat til at udføre lettere arbejdsopgaver ombord, under land blev de låst inde ude under bakken, hvor der var et enkelt kammer.

Afmønstring.  

Vi havde nu været mønstret ombord Danfjord i næsten 2 år, vi ankom til  Nakskov nytårsaftensdag, hvor størsteparten af besætningen afmønstrede og
rejste hjem på ferie. Vi var et par stykker, som valgte at blive i byen og fejre nytårsaften, men først skulle naturligvis have købt noget nyt tøj, den gamle garderobe var noget slidt efter så lang tid på Middelhavet og Africa,
efter vi havde fået vores afregning gik vi op i byen, og fandt, som det jo hed på det tidspunkt en herreekviperings forretning, vi fik købt en helt ny ekvipering med bukser, jakke, skjorte, slips mm, jeg tror vi var gode kunder,
for ejeren kom frem med portvinsflasken og ønskede os et godt nytår.
Nytårsaften fejrede vi med noget godt at spise og en tur rundt på byens værtshuse, på en af dem mødte vi nogle unge mennesker, som inviterede os med hjem. Næste morgen skulle vi så på morgenværtshus, for at spise morgen mad, det viste sig at være kogte saltsild, det er en lollandsk specialitet, så vidt jeg husker var det godt for tømmermænd, hvilket vel var  naturligt efter nytårsaften.
Efter denne oplevelse, pakkede vi vores suitcase og rejste hjem for at slappe af nogle dage før den næste hyre, som blev Mærsk på Far Easten. 

Artikel Af Kamma Andersson : Crew-boys

Skibstekniske Detaljer
M/S Danfjord
København
Kendings 
Rederi Dania
Værft: Flensborg
Byggeår 1938

Fremdrift Disel
TDW 8000
Indkøbt 1951
Solgt 1959
 

Værtshus i Montreal

Danfjord at sea

Africa Sailing.

  A week later I was offered to sign on M / S Danfjord lying in Amsterdam, we loaded for Montreal, Canada, where we loaded scrap to Europe.
Then Danfjord was chartered by the Zim Line, Israel for round trips to West Africa, we had cement down Ghana, we unloaded on the coast in large dinghies, rowed by 8 to 10 large tall natives, the boats could carry around. 1800 kg cement, so there were many dinghies to unload a ship with approx. 8000 t.(Surfboat Museum)
On the coast we had  team of crew-boys  who was responsible for all unloading and reloading on the coast, at a slave like contracts they lived on deck at their own diet.

 After unloading, we went around to the Westafrica shore for loading logs back two Israel.

When the charter expired, we went to the Black Sea and loaded into Northern Europe and then to Nakskov to dock, where I paid off New Year's Eve the 1958.

Sick a shore.

On one of the trips to West Africa  I got sick, we were alongside in Lagos, Nigeria, I felt bad and contacted the  1. Officer,  the ship's doctor, we agreed I was sent to the doctor, which of course took place through the agent, I met at the address, which showed to be a clinic, which serviced the locals, it was a pretty dark man ,who might be a doctor, I can’t remember the diagnosis, but I was given a bottle with one or another white liquid in, which would cure my illness, when I came on board, did I contact the master with my "medicine", he meant that I looked a little ill , he contacted again the agent, now I sent to a new doctor a European, as soon as he saw me, was I declared sick with " Jaundice, I was sent to one of the local European hospitals. When I arrival at the hospital, I was hospitalized in a large room with 12 local dark gentlemen, I protested, were more or less racist at that time, the hospital contacted the agent, I was moved to a one bed room, overlooking a lovely garden and the river that goes up to Lagos, here I got all the treatment and  of course the medicine that should make me ok.

 I got visit every day of the local Red Cross Sisters who came with magazines and entertained me, an extra service from one of porters, he offered to go to the merchant for me, so I could get my daily ration of beer, but I had a suspicion that jaundice and beer perhaps was not the best combination.

After completion of treatment, I was staying in a small hotel close to the port and the fun neighborhood, I had to wait there for airplane to Freetown, where I had to sign on Danfjord again.
 After a few days I went to the airport, where I had with an airplane, it was Dakota DC 3
one of the most used airplane under 2. World War and therefore very much used for passenger traffic in the 3. world, it also proved to be a questionable experience to fly with such a machine.
We took off as planned, but after a half hour flight, was notified that there were problems with the engine, so we had to go back to repair, the second time we were more lucky and forward to Freetown ,Sierra Leone where I stayed at a hotel a few days until Danfjord arrived and I signed on again.
 I had hoped it was sailed so they had been forced to send me home, but was not that lucky.

Top